Vægttabsmedicin / Sammenlign
Wegovy pen eller Wegovy pille?
Begge indeholder semaglutid og er godkendt til overvægt. Pennen tages én gang om ugen, pillen hver dag på tom mave.
Fagligt gennemgået af Jeppe Skov, speciallæge i endokrinologi · Opdateret oktober 2026
| Egenskab | Wegovy pen | Wegovy pille |
|---|---|---|
| Godkendt til vægtbehandling | Ja | Ja |
| Fås i Danmark | Ja | Ja, som parallelimport |
| Tilbydes hos Endolet | Ja | Ja |
| Aktivt stof | Semaglutid | Semaglutid (tablet) |
| Virkningsmekanisme | GLP-1-receptoragonist | GLP-1-receptoragonist |
| Producent | Novo Nordisk | Novo Nordisk |
| Administration | Indsprøjtning under huden én gang om ugen (pen) | Tablet én gang dagligt på tom mave med højst 120 ml vand. 30 minutters ventetid før mad og drikke. |
| Startdosis og optrapning | Starter på 0,25 mg. Dosis øges hver 4. uge til vedligeholdelsesdosis (2,4 mg fra uge 17). | 1,5 mg dagligt i måned 1, 4 mg i måned 2, 9 mg i måned 3 og derefter 25 mg. |
| Højeste dosis | 7,2 mg om ugen. Fås som enkeltdosispenne: hver pen indeholder én dosis, og en pakning med 4 penne rækker 4 uger. | 25 mg dagligt. |
| Vægttab ved højeste dosis | 16,9 % efter 68 uger ved 2,4 mg blandt dem, der tog medicinen som planlagt (14,9 % blandt alle; STEP 1). Ved 7,2 mg: 20,7 % efter 72 uger (18,7 % blandt alle; STEP UP).1 | 16,6 % efter 64 uger ved 25 mg blandt dem, der tog medicinen som planlagt (13,6 % blandt alle; OASIS 4).3 |
| Dokumentation ud over vægttab | 20 % lavere risiko for hjerte-kar-hændelser hos personer med overvægt og kendt hjerte-kar-sygdom uden diabetes (SELECT).2 | Semaglutid som tablet gav 14 % færre alvorlige hjerte-kar-hændelser hos personer med type 2-diabetes og høj risiko (SOUL, Rybelsus 14 mg). I USA er Wegovy pille også godkendt til at mindske hjerte-kar-risikoen ved overvægt og kendt hjerte-kar-sygdom; i EU kun til vægttab.4 |
| Hyppigste bivirkninger | Mave-tarm-gener som kvalme, diarré, opkastning og forstoppelse – især under optrapning. I STEP 1 stoppede 7,0 % på grund af bivirkninger (placebo 3,1 %).1 | Som ved anden semaglutid: især mave-tarm-gener som kvalme, diarré, opkastning og forstoppelse under optrapning. |
| Pris pr. måned ved startdosis | 1.390 kr. | 1.571 kr. |
| Pris pr. måned ved højeste dosis | 3.245 kr. | 2.697 kr. |
| Holdbarhed og opbevaring | Opbevares i køleskab før brug. Holder 6 uger efter anbrud. | Kræver ikke køleskab. |
Billigste apotekspriser, opdateres hver 14. dag. Pr. måned er omregnet fra 4 uger.
Sammenlignet i studier
Wegovy pen og Wegovy pille er ikke sammenlignet direkte i et studie. Tallene fra deres egne studier kan ikke sammenlignes 1:1, fordi deltagerne, varigheden og opgørelsen var forskellige.
Endolets erfaring
Vægttabet er meget sammenligneligt mellem Wegovy pille 25 mg dagligt og Wegovy pen 2,4 mg om ugen. Med de nuværende priser er pillen 25 mg dyrere pr. måned end pennen 2,4 mg – se aktuelle priser. Pillen fås foreløbig kun som parallelimport, og prisen kan ændre sig, når Novo Nordisk selv lancerer den i Danmark.
Valget handler om hverdagen: Vil du helst undgå at stikke dig og i stedet tage en tablet hver dag med faste regler for indtag (tom mave, 30 minutters ventetid)? Eller har du det bedre med ét stik om ugen, som kan tages uafhængigt af måltider?
Vi forventer, at det især er nye klienter, der starter på pillen, mens de fleste, der allerede er godt kørende på pennen, fortsætter med den.
Spørgsmål og svar
Virker Wegovy pille lige så godt som pennen?
I studierne er vægttabet sammenligneligt: 13,6 % med pillen 25 mg efter 64 uger (OASIS 4) og 14,9 % med pennen 2,4 mg efter 68 uger (STEP 1). Studierne er ikke direkte sammenlignende.
Kan jeg få Wegovy pille i Danmark?
Ja, som parallelimport på recept siden 28. september 2026 – nu også i den højeste dosis på 25 mg.
Andre sammenligninger
Kilder
- Wilding JPH m.fl. Once-weekly semaglutide in adults with overweight or obesity (STEP 1). N Engl J Med 2021;384:989–1002. Link
- Lincoff AM m.fl. Semaglutide and cardiovascular outcomes in obesity without diabetes (SELECT). N Engl J Med 2023;389:2221–32. Link
- Wharton S m.fl. Oral semaglutide at a dose of 25 mg in adults with overweight or obesity (OASIS 4). N Engl J Med 2025. Link
- McGuire DK m.fl. Oral semaglutide and cardiovascular outcomes in high-risk type 2 diabetes (SOUL). N Engl J Med 2025.
Tal med os om, hvilken behandling der passer til dig.
Ved den gratis forundersøgelse gennemgår vi din situation, og hvad der taler for og imod de forskellige præparater.
- Gratis og uforpligtende
- Ingen kortoplysninger
- Tid typisk førstkommende hverdag
- Ingen binding
- Mulig opstart samme dag

