Vægttabsmedicin / Sammenlign

Ozempic eller Rybelsus?

Begge indeholder semaglutid og er godkendt til type 2-diabetes. Ved overvægt bruges begge off-label. Ozempic er en ugentlig indsprøjtning, Rybelsus en daglig tablet.

Vælg to andre præparater

Fagligt gennemgået af Jeppe Skov, speciallæge i endokrinologi · Opdateret oktober 2026

Ozempic og Rybelsus sammenlignet
EgenskabOzempicRybelsus
Godkendt til vægtbehandlingNej – off-label (godkendt til type 2-diabetes)Nej – off-label (godkendt til type 2-diabetes)
Fås i DanmarkJaJa
Tilbydes hos EndoletJaJa
Aktivt stofSemaglutidSemaglutid (tablet)
VirkningsmekanismeGLP-1-receptoragonistGLP-1-receptoragonist
ProducentNovo NordiskNovo Nordisk
AdministrationIndsprøjtning under huden én gang om ugen (pen)Tablet én gang dagligt på tom mave med højst 120 ml vand. 30 minutters ventetid før mad og drikke.
Startdosis og optrapningStarter på 0,25 mg. Dosis øges hver 4. uge: 0,5 mg, 1 mg og ved behov 2 mg.1,5 mg dagligt i 30 dage, derefter 4 mg. Dosis kan øges til 9 mg efter mindst 30 dage.
Højeste dosis2 mg om ugen. Penne på 0,25, 0,5, 1 og 2 mg fås i Danmark.9 mg dagligt (svarer til de første tre trin i Wegovy pillens optrapning).
Vægttab ved højeste dosisOzempic er ikke undersøgt i egne studier af overvægt. Stoffet er det samme som i Wegovy. Ved 2,4 mg semaglutid var vægttabet 16,9 % efter 68 uger blandt dem, der tog medicinen som planlagt (14,9 % blandt alle; STEP 1). Ved 1–2 mg er vægttabet i gennemsnit mindre.1Rybelsus er ikke undersøgt i egne studier af overvægt. Den højeste dosis er 9 mg, mens Wegovy pille 25 mg gav 16,6 % blandt dem, der tog medicinen som planlagt (13,6 % blandt alle; OASIS 4). Ved de lavere doser i Rybelsus er vægttabet i gennemsnit mindre.3
Dokumentation ud over vægttabLavere risiko for hjerte-kar-hændelser hos personer med type 2-diabetes og høj risiko (SUSTAIN-6).214 % færre alvorlige hjerte-kar-hændelser hos personer med type 2-diabetes og høj risiko med 14 mg af den tidligere tablet, som svarer til 9 mg af den nuværende (SOUL). Står i den europæiske produktinformation.4
Hyppigste bivirkningerSom ved Wegovy: mave-tarm-gener som kvalme, diarré, opkastning og forstoppelse – især under optrapning.Som ved anden semaglutid: især mave-tarm-gener som kvalme, diarré, opkastning og forstoppelse under optrapning.
Pris pr. måned ved startdosis909 kr.954 kr.
Pris pr. måned ved højeste dosis1.931 kr.917 kr.
Holdbarhed og opbevaringOpbevares i køleskab før brug. Holder 6 uger efter anbrud – 8 uger for penne med 8 doser.Opbevares i den originale blisterpakning. Kræver ikke køleskab.

Billigste apotekspriser, opdateres hver 14. dag. Pr. måned er omregnet fra 4 uger.

Sammenlignet i studier

Ozempic og Rybelsus er ikke sammenlignet direkte i et studie. Tallene fra deres egne studier kan ikke sammenlignes 1:1, fordi deltagerne, varigheden og opgørelsen var forskellige.

Endolets erfaring

Begge er off-label udgaver af henholdsvis Wegovy og Wegovy pille, og begge bruges, fordi de er billigere alternativer. Ingen af dem fås i de helt høje doser.

Det, der afgør valget, er, om du ønsker en ugentlig indsprøjtning eller en daglig tablet. Ozempic giver mulighed for lidt højere dosis end Rybelsus.

Andre sammenligninger

Kilder

  1. Wilding JPH m.fl. Once-weekly semaglutide in adults with overweight or obesity (STEP 1). N Engl J Med 2021;384:989–1002. Link
  2. Marso SP m.fl. Semaglutide and cardiovascular outcomes in patients with type 2 diabetes (SUSTAIN-6). N Engl J Med 2016;375:1834–44. Link
  3. Wharton S m.fl. Oral semaglutide at a dose of 25 mg in adults with overweight or obesity (OASIS 4). N Engl J Med 2025. Link
  4. McGuire DK m.fl. Oral semaglutide and cardiovascular outcomes in high-risk type 2 diabetes (SOUL). N Engl J Med 2025.

Tal med os om, hvilken behandling der passer til dig.

Ved den gratis forundersøgelse gennemgår vi din situation, og hvad der taler for og imod de forskellige præparater.

  • Gratis og uforpligtende
  • Ingen kortoplysninger
  • Tid typisk førstkommende hverdag
  • Ingen binding
  • Mulig opstart samme dag