Overgangsalder og vægttab – forstå din krop og find balancen igen

Overgangsalderen er en naturlig livsfase, men mange kvinder oplever, at kroppen pludselig ændrer sig. Det bliver sværere at holde vægten, maven vokser, og energien føles anderledes. Hos Endolet møder vi mange kvinder i og omkring overgangsalderen, der ønsker hjælp til at forstå, hvad der sker – og finde en sund balance igen. Med den rette viden og støtte er det muligt at mindske gener, forebygge vægtøgning og opnå et stabilt vægttab.

Overgangsalder-og-vaegt

Hvorfor ændrer vægten sig i overgangsalderen?

Af Jane Agergaard, Klinisk diætist og vanecoach og Jeppe Skov, Endokrinologisk speciallæge PhD
– 13. oktober 2025

Når østrogenniveauet falder, påvirkes kroppens hormonelle og metaboliske balance. Østrogen har
betydning for både appetit, blodsukker, forbrænding og fedtfordeling. Når hormonet falder, sker der
typisk tre ting:

  • Fedtfordelingen ændres, og kroppen lagrer lettere fedt omkring maven.
  • Muskelmassen mindskes, hvilket sænker stofskiftet og kalorieforbruget.
  • Søvn og stress påvirkes, hvilket gør det sværere at tabe sig.

Det handler altså ikke om manglende viljestyrke, men om biologi. Til gengæld kan livsstilsændringer,
støtte fra en diætist og – for nogle – medicinsk behandling gøre en markant forskel.

Menopause symptomer der påvirker vægten

Udover vægtøgning oplever mange kvinder andre menopause symptomer, som indirekte påvirker vægten og trivslen:

Hedeture i overgangsalderen er et af de mest generende symptomer. Hedeture kan forstyrre søvnen og øge stressniveauet, hvilket begge bidrager til øget risiko for vægtøgning. Natlige hedeture kan føre til dårlig søvnkvalitet, som påvirker appetitregulererende hormoner.

Vand i kroppen i overgangsalderen er også et almindeligt problem. Mange kvinder oplever øget væskeophobning og hævelser, især omkring maven, hænder og fødder. Dette skyldes hormonelle ændringer, der påvirker kroppens væskebalance. Væskeophobning kan give en følelse af oppustethed og ekstra kilo på vægten, selv uden egentlig fedttilvækst.

Træthed og energimangel gør det sværere at fastholde motion og sunde vaner, hvilket kan føre til yderligere vægtøgning.

Mad og kost i overgangsalderen

Kost og vægttab i overgangsalderen

Kosten har stor betydning for, hvordan kroppen håndterer hormonelle ændringer. En kost med mange grøntsager, sunde fedtstoffer og tilstrækkeligt protein støtter blodsukker, energi og vægtkontrol i overgangsalderen.

Det betyder:

  • Spis mange grøntsager, bær og fuldkorn.
  • Vælg sunde fedtstoffer som olivenolie, nødder og fed fisk.
  • Sørg for protein til hvert måltid – fx æg, fisk, kylling eller bælgfrugter.
  • Begræns sukker, alkohol og ultraforarbejdede fødevarer.

Hos Endolet tilbyder vi individuel rådgivning ved vores kliniske diætister.

Mad og kost i overgangsalderen
muskelstyrke og motion hos kvinder i overgangsalderen

Motion og træning i overgangsalderen

Motion er en af de mest effektive måder at modvirke vægtøgning i overgangsalderen på. Særligt styrketræning hjælper med at bevare muskelmasse, som er afgørende for et sundt stofskifte. Kombinér
gerne med konditionstræning som rask gang, cykling eller svømning.

Læs mere om træning og bevægelse i overgangsalderen.

Søvnbehov hos kvinder i overgangsalderen

Søvn og restitution

Søvn har stor betydning for hormonel balance og vægtregulering. Søvnmangel kan forstyrre kroppens hormonelle signaler for sult og mæthed og bidrage til ændret energiomsætning og vægtøgning over tid.

Læs mere i vores artikel om søvn og vægttab.

Søvnbehov hos kvinder i overgangsalderen
stresshåndtering hos kvinder i overgangsalderen

Stresshåndtering i overgangsalderen

Overgangsalderen kan være en periode med mange forandringer – både fysisk og mentalt. Stress kan forværre både hedeture, søvnproblemer og vægtøgning, så det er vigtigt at skabe pauser og ro.

Prøv små daglige ritualer: rolig vejrtrækning, gåture, yoga eller blot lidt stille tid uden krav.

De bedste kosttilskud i overgangsalderen

Et varieret kostmønster dækker som regel kroppens behov, men visse kosttilskud i overgangsalderen kan være relevante:

  • D-vitamin og calcium for at støtte knogler og forebygge knogleskørhed.
  • Magnesium til søvn, muskler og nerver.
  • Omega-3 fedtsyrer fra fisk eller tilskud for hjerte og hormonbalance.
  • Fytoøstrogener fra soja, hørfrø eller rødkløver, som kan lindre hedeture for nogle kvinder.

Du kan få hjælp til valg af relevante kosttilskud i samarbejde med vores diætist.

Medicinsk støtte til vægttab

For nogle kvinder kan vægttabsmedicin være et relevant supplement til kost og træning. Hos Endolet tilbyder vi medicinsk behandling som en del af et helhedsorienteret forløb, hvor fokus fortsat er på sunde vaner og trivsel.

Læs mere om vægttabsmedicin hos Endolet.

Tværfagligt samarbejde med gynækolog

Overgangsalderen kan påvirke både vægt, energi, søvn og hormonbalance. I samme lokaler som Endolet har vi et tæt samarbejde med gynækolog Anette Peen, som har speciale i menopausal sundhed og hormonbehandling.

Hvis der er behov for en nærmere udredning eller vurdering af hormonbehandling, kan vi på det varmeste anbefale Anette Peen. Hun tilbyder grundig og individuel rådgivning om symptomer, behandling og livskvalitet i overgangsalderen – uanset om du samtidig følges hos os for vægttab eller ej.

Læs mere om hendes klinik på menopauseogsundhed.dk

Ny bog: Kost, Træning & Vægttabsmedicin

Overvejer du eller bruger du vægttabsmedicin?

Vores nye bog er skræddersyet til dig! Skrevet af Endolet-teamets eksperter, diætist Jane Agergaard og speciallæge Jeppe Skov, i samarbejde med træningsfysiolog Henrik Duer, giver bogen dig en komplet og praktisk guide til vægttab.

Du får indsigt i, hvordan vægttabsmedicin virker i kroppen, sammen med kostråd og træningsstrategier, der hjælper dig til at få det optimale ud af dit forløb.

Med 40 nøje udviklede opskrifter, der passer til vægttabsforløbet, støtter bogen dig hele vejen. Som Endolet-klient kan du købe bogen til specialprisen 199 kr. (normalpris 299 kr.) ved afhentning i klinikken.

Bog om Kost og Vægttabsmedicin

Tag første skridt mod hjælp til vægttab i overgangsalderen

Overgangsalderen kan være udfordrende – men også en mulighed for at skabe nye, bæredygtige vaner, der styrker både krop og trivsel.

Hos Endolet tilbyder vi individuelle forløb med støtte fra vores diætist, vejledning om træning, søvn og – når det er relevant – vægttabsmedicin.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og tag første skridt mod øget sundhed og velvære i overgangsalderen.

Diætist i Aarhus

Ofte stillede spørgsmål om overgangsalder og vægt

Hvornår begynder overgangsalderen?

Overgangsalderen begynder typisk i 40’erne til 50’erne, når menstruationerne bliver uregelmæssige og gradvist ophører. Nogle kvinder oplever tidlige tegn allerede i slutningen af 30’erne, mens andre først mærker symptomer i starten af 50’erne. Perioden kaldes perimenopause og varer ofte 4-8 år, før menstruationen helt stopper.

Kan jeg tabe mig hurtigt i overgangsalderen?

Hurtigt vægttab i overgangsalderen er muligt, men holdbare resultater kommer oftest med gradvise ændringer i kost, motion og søvn. Korte kure giver sjældent varige effekter, og risikoen for at tage på igen er stor. Hos Endolet fokuserer vi på at skabe nye, bæredygtige vaner, som styrker både krop og trivel, om samtidig tager højde for de hormonelle ændringer i overgangsalderen.

Hvordan undgår jeg vand i kroppen?

Vand i kroppen i overgangsalderen kan mindskes ved at drikke rigeligt med vand, reducere saltindtag og bevæge dig regelmæssigt. Magnesiumtilskud kan også hjælpe, da magnesium støtter kroppens væskebalance. Undgå alkohol og ultraforarbejdede fødevarer, som kan forværre væskeophobning. Hvis problemet er udtalt, bør du tale med din læge om mulige årsager.

Hvorfor tager jeg på i overgangsalderen?

Vægtøgning i overgangsalderen skyldes primært hormonændringer, lavere stofskifte og mindre muskelmasse, som gør det lettere at tage på – især omkring maven. Når østrogenniveauet falder, lagrer kroppen fedt anderledes end tidligere, og forbrændingen sænkes. Dertil kommer at søvnforstyrrelser og stress kan forværre problemet.

Pludselig vægtøgning i overgangsalderen?

Pludselig vægtøgning i overgangsalderen kan skyldes hormonelle ændringer, der sker relativt hurtigt. Østrogenniveauet kan falde bragt over få måneder, hvilket påvirker stofskiftet markant. Derudover kan væskeophobning give indtryk af hurtig vægtøgning, selvom det ikke nødvendigvis er fedtvæv. Søvnforstyrrelser fra hedeture kan også bidrage til hurtig vægtøgning.

Hvad hjælper mod hedeture?

Hedeture i overgangsalderen kan lindres gennem regelmæssig bevægelse, stabilt blodsukker fra afbalanceret kost og gode søvnvaner. Undgå triggere som alkohol, krydret mad, koffein og stress. Ved markante hedeture kan hormonbehandling vurderes hos gynækolog. 

Start dit vægttabsforløb med et gratis intro møde

Endolet logo

Rolighedsvej 30
8240  Risskov

Kontakt os

+45 69 17 30 60
(Mandag - fredag 08:00-11:45)

Vægttabsmedicin

Vægttabsmedicin

Kliktæller

BMI beregner

Priser

Spørgsmål og svar

Kost og sundhed

Diætistforløb

Træning

For virksomheder

Priser og tilskud

Genveje

Blog

5

Om Endolet

Endolet i TV

Kronik i Jyllands Posten

Vilkår

5

STPS rapport

Privatlivspolitik