FAQ
Spørgsmål og svar
Forløb og kontakt
Alle medicinforløb begynder med en ca. 40 minutters forundersøgelse, enten via videokonsultation eller ved fremmøde i Risskov. Under forundersøgelsen vurderes din egnethed til behandlingen, og du får grundig information om forløbet.
Du kan booke en gratis og uforpligtigende forundersøgelse her.
Du kan frit vælge, hvilken kanal du foretrækker at kommunikere med os gennem. Mulighederne er fremmøde, videokonsultation, telefon eller mail. Fremmøde eller videokonsultation skal aftales på forhånd og er obligatorisk ved forundersøgelsen.
Hvis du er i medicinforløb, får du tilknyttet en kontaktsygeplejerske, som du altid kan skrive til. Derudover har vi åben telefontid alle hverdage fra kl. 8.00 – 11.45 på TLF 69173060, hvor en sygeplejerske sidder klar til at besvare spørgsmål eller hjælpe med eventuelle udfordringer.
Oplever du bivirkninger, anbefaler vi, at du ringer, da det ofte giver det mest nuancerede billede af situationen.
Når du er i medicinforløb hos Endolet, er vi din behandlingsansvarlige klinik. Det betyder, at vi styrer din behandling og sørger for, at dine recepter ligger klar på apoteket.
Du har ubegrænset adgang til rådgivning fra vores erfarne sygeplejersker, og hvis der opstår udfordringer, står en af Danmarks mest erfarne speciallæger inden for medicinsk vægttab klar til at hjælpe. Du vælger selv, hvordan du ønsker at kommunikere – enten via fremmøde, videosamtaler, telefon eller mail.
Vægttabsmedicin er et område i konstant udvikling, og vi holder dig løbende opdateret om nye muligheder, her under skift af medicintype, hvis det er relevant for dig.
Nej, det er ikke obligatorisk at have et diætistforløb, når du er i medicinforløb hos Endolet. Vi anbefaler det dog ofte, da en kombination af medicinsk behandling med kostvejledning og vanecoaching kan give de bedste resultater.
Hvis du er medlem af Sygeforsikring “Danmark” eller har en sundhedsforsikring, kan du muligvis få tilskud eller endda et gratis forløb.
Du kan læse mere om diætistforløb her.
Forundersøgelsen har to formål:
- At vurdere, om du er egnet til medicinsk vægttabsbehandling.
- At sikre, at du er velinformeret, så du kan træffe en oplyst beslutning om behandlingen og anvende den forsvarligt.
I praksis betyder det, at vi optager en fuld journal, gennemgår relevant information om behandlingen og giver dig mulighed for at stille spørgsmål.
Recepten er typisk klar på apoteket inden for 1 time efter, at du er godkendt til behandling ved forundersøgelsen og har oprettet abonnement.
Nej, der kræves ingen formel henvisning fra din egen læge. Endolet er en privatklinik uden overenskomst med det offentlige. En del af vores klienter vælger dog at opsøge os efter anbefaling fra deres egen læge.
Ved forundersøgelsen vil du blive spurgt, om vi må sende et korrespondancebrev til din egen læge om behandlingen. Det er helt din egen beslutning, men vi anbefaler generelt, at din læge bliver orienteret.
I de fleste tilfælde er blodprøver ikke nødvendige for at starte medicinsk vægttabsbehandling. Der er heller ikke krav om løbende blodprøvekontrol af fx levertal eller væsketal under behandlingen.
Vi kan dog bestille blodprøver, hvis der er særlige forhold, der gør det relevant. Hvis blodprøver skal tages i forbindelse med forundersøgelsen, opkræves et gebyr på 400 kr.
Hos Endolet får du den højeste ekspertise inden for medicinsk vægttabsbehandling, kombineret med et fleksibelt og tilgængeligt koncept, hvor du har ubegrænset adgang til hjælp, når du har brug for det. Vores abonnementspriser er meget fair og tjener sig ofte selv hjem, da vi sikrer en omkostningseffektiv brug af medicinen.
Nej, vi kan ikke udskrive medicin, hvis du ikke er i forløb hos os, da vi som klinik skal kunne stå inde for den medicinske behandling.
Speciallæge i diabetes og hormonmedicin, Jeppe Skov, er primær ejer, medicinsk ansvarlig og daglig leder af Endolet.
Hvis du ikke aktuelt er i forløb hos os, så har du mulighed for at booke en forundersøgelse eller diætisttid her eller du kan kontakte os på mail@endolet.dk eller TLF 69173060.
Er du allerede i forløb kan du også skrive direkte til din kontaktsygeplejerske samt aftale telefonopkald, videosamtaler eller fremmøder.
Ja, du kan logge ind her på din egen profil og ændre eller aflyse tider.